AFTAGNING AF DINE EXTENSIONS

Det anbefales altid at gå til en professionel, da vedkommende ved hvordan det skal gøres uden at skade håret. Mange tænker at de ikke har råd og vil gøre det selv, men hvis alternativet er at håret bliver ødelagt, så er det for de fleste alligevel pengene værd. Det er i hvertfald noget man skal overveje. Når man hører om piger der har fået ødelagt deres hår af ved at have extensions på, er det ofte i denne process det er gået galt. Hvis du alligevel vil gøre det selv, så få fat i en ven eller veninde til at hjælpe dig. Det KAN gøres alene, men det tager mange timer fordi du ikke kan se hvad du laver og der er en større chance for at skade håret, når du netop ikke kan se hvad du laver.

Her er en guide til aftagning af extensions.

 

HOT FUSION

  • I to uger op til aftagningen er det en god ide at bruge balsam og hårkur i hovedbunden, for at få limen til at løsne sig.

 

  • Brug gerne olie et par gange i hele håret i løbet af de to uger (madolie fungerer fint), og lad det sidde i nogle timer før du vasker det ud. Dette er i øvrigt også rigtig godt for både dit eget hår og din hovedbund.

 

  • VÆR TÅLMODIG! Den største fejl man kan begå er at tro at sine extensions er ude med et snuptag. Det er de ikke! Planlæg at tage dem ud en dag/aften hvor du ikke skal andet, så du har tiden til det og ikke stresser.

 

  • Du skal bruge en ganske almindelig fladtang og noget olie (f.eks. madolie). Du kan også bruge en speciel hot fusion remover. Du skal bare være opmærksom på at forskellige typer keratin har brug for forskellige slags remover, så kontakt altid salonen du har fået det lavet, så du kan købe removeren igennem dem. Madolie er billigt, godt for håret og virker, men det kan være en lidt langsommere process end removeren.

 

  • Start med at putte olie i hele din bund. Hvis du vælger at bruge remover skal du ikke putte det i hele dit hår, da hovedbunden ikke har godt af det. Put det på en tot ad gangen.

 

  • Brug derefter tangen til at "tygge" på limtotterne, så de ændrer form. Start oppefra i de baner der er lavet.

 

  • Når du har "tygget" grundigt på den første tot, går du videre til den næste UDEN AT PRØVE PÅ AT FJERNE DEN FØRSTE TOT! Sådan fortsætter du de første 10 totter igennem. Når du er færdig med den 10. tot, går du tilbage til den første.

 

  • Start med at "tygge på den" og tag derefter fat i spidsen på extensiontotten med den ene hånd og ved roden i dit eget hår med den anden. Herefter trækker du i hver sin retning, så totten bliver trukket af. Hvis den ikke glider af, så "tyg" lidt mere på den, put noget mere olie/remover på og kom tilbage til den når du, på samme måde, har været igennem de 9 andre.

 

  • Når totten glider af, vil der næsten altid sidde noget lim tilbage. Dette fjerner du ved at rede totten med en kam. Hvis limen ikke vil af, så put igen noget mere olie/remover på og vent et par minutter. Der vil næsten altid sidde løse hår i limen, men husk på at det er de hårstrå du har tabt naturligt i løbet af extensiontiden, der bare ikke har haft mulighed for at falde af før.

 

  • Sådan fortsætter du indtil du har fjernet alle totter. Hvis din extension er under en måned gammel er limen stadig meget hård, forvent derfor at det vil tage endnu længere tid at fjerne.

 

 

TAPE

  • I to uger op til aftagningen er det en god ide at bruge balsam og hårkur i hovedbunden, for at få tapen til at løsne sig.

 

  • Brug gerne olie et par gange i hele håret i løbet af de to uger (madolie fungerer fint), og lad det sidde i nogle timer før du vasker det ud. Dette er i øvrigt også rigtig godt for både dit eget hår og din hovedbund.

 

  • VÆR TÅLMODIG! Den største fejl man kan begå er at tro at sine extensions er ude med et snuptag. Det er de ikke! Planlæg at tage dem ud en dag/aften hvor du ikke skal andet, så du har tiden til det og ikke stresser.

 

  • Du skal bruge en spidskam og noget olie (f.eks. madolie). Du kan også bruge en speciel tape remover man kan købe mange steder på nettet. Du skal bare være opmærksom på at forskellige typer tape kan have brug for forskellige slags remover, så kontakt altid salonen du har fået det lavet, så du kan købe removeren igennem dem. Madolie er billigt, godt for håret og virker, men det kan være en lidt langsommere process end removeren. Madolie er billigt, godt for håret og virker.

 

  • Brug spidskammen til at lave et par "huller" imellem de to sammentapede baner og hæld noget olie/remover i de huller.

 

  • Gnid på banen for at få olien/removeren til at sprede sig imellem banerne. 8. Gå videre til næste bane, imens den første bane står og "trækker". 8. Fortsæt med dette indtil du kan skille banen ad (den skal glide af af sig selv, så ikke trække for hårdt). Du skal have tålmodighed til at vente til limen er løsnet, ellers risikerer du at trække dit eget hår med af.

 

  • Gør dette ved alle baner.

 

  • Det er en fordel at bruge en afrensende shampoo efterfølgende, så du får alle taperester med ud.

 

 

HAARSTRAA-METODEN (EZ WEFT)

  • Du skal bruge en fladtang med riller. Da du fik sat dine extensions i, blev mikroringene klemt sammen om dit eget og extensionhåret.

 

  • Klem på mikroringene igen, bare den modsatte vej, så de åbner sig.

 

  • Sørg for at mikroringen ikke bare er mast flad den anden vej, men er åben, inden du trækker den ud af håret.

HaarStraa

© 2016 HaarStraa®